|
LGF
Lemvig Kommunes største idrætsforening |
|
|
|
| |
Cup-deltagerne bor side om side på Lemvig Gymnasium og Christinelystskolen. Indkvarteringen åbner fredag d. 23. juni kl. 16.00.
Ved ankomsten til indkvarteringsstederne vil der være en repræsentant fra Lemvig GF, som vil hjælpe Jer til de rigtige lokaler.
Mindst én leder skal sove sammen med holdet. Husk også at medbringe sovepose, luftmadras mv.
Udtjekning fra indkvarteringsstedet skal ske senest søndag kl. 17.00. Inden udtjekning, skal lokalet godkendes af repræsentanten fra Lemvig GF. Både fredag og lørdag skal der være ro på indkvarteringsstedet senest kl. 24.00.
Den ansvarlige indkvarteringschef kan lokalt beslutte at roen skal sænke sig tidligere.
For at minimere risikoen for tyveri undgå venligst at efterlade værdigenstande mv. på indkvarteringsstedet.
Maden
Deltagerne spiser i Lemvig Idræts- og kulturcenter. Maden til Limfjordscup har altid været kendt for en rigtig god kvalitet og med et stort udvalg. Morgenmaden serveres mellem 7:00 - 9:30. Frokost serveres mellem 11:30 - 13:30. Aftensmad foregår i tidsrummet 17:30 - 20:00.
Transport mellem indkvartering og banerne
Der kører busser mellem Lemvig Stadion og Lemvig Gymnasium.
Omklædning
Hold med blåt kort klæder om på indkvarteringsstedet. Hold med hvidt kort kan klæde om på Lemvig Stadion. Der bliver stort pres på omklædningsfaciliteterne, så derfor opfordres holdene til at fylde mindst muligt. Vi opfordrer til, at man ikke efterlader noget i omklædningsrummet, men i stedet pakker sine ting ned i tasker og tager disse med sig.
|
|
| | |
|
|
|