LGF

Lemvig Kommunes største idrætsforening
U-17 Piger
 
Om holdet:
Årgang 1998
Træningstider:
Mandag kl. 18.45 - 20.15 på Lyngs Idrætefterskole
Tirsdag kl. 18.30-20.00 på Nr. Nissum Efterskole

Torsdag kl. 19.00-20.30 på Lemvig Stadion
 
Holdfiler:
 
Trænere, holdledere og hjælpetrænere:

Træner
Keld Østergård

Hjælpetræner
Ole Nørgård og John Juelsgård
Jysk mesterskab i U18 pige mester :-) 28-06-2014
Håbløs turneringsafvikling i JBU-regi gjorde at finalen mellem Dybbøl og Lemvig GF i U18 pige mester blev en anderledes affære. Lemvig GF manglede hele 8 spillere fra den normale førsteholdstrup til kampen p.g.a. efterskoleafslutninger m.m.. Det betød at vi bl.a. måtte trække 3 spillere op fra U15 for at kunne stille hold til kampen. 

De 13 spillere som var med til finalen om det jyske mesterskab viste sig imidltertid fra deres allerbedste side. En indstilling helt i top og langt henad vejen rigtig flot spil gjorde at vi til sdist stod med pokalen.

Efter 5 minutter blev det 1-0. Vi spillede fint rundt på kanten af Dybbøls felt, og til sidst stikker Ulrikke Linde bolden til Kristine Dueholm som scorede med et godt skud i det lange hjørne efter et par træk i feltet.

Dybbøl var sjældne gæster på vores banehalvdel, men deres første store chance resulterede i udligning til 1-1. Vi fortsattte med spilovertag, og det gav bonus ca. 5 minutter senere. Maria Juelsgård scorer et flot langskudsmål fra ca. 20 meter og bringer os i front med 2-1. Igen kommer Dybbøl dog på omgangshøjde og igen er det deres hurtige frontløbere som giver os vanskeligheder. 

5 minutter før pausen kommer vi i front for tredje gang i kampen. Maja Skou Larsen kombinerer fint på højrekanten med Kristine Dueholm. Kristine ender med at afdrible et oar modstandere på baglinien, hvorefter hun med flot overblik serverer bolden for Maria Juelsgård der scorer sikkert til 3-2.

2. halvleg bliver som første halvleg med Lemvig GF som det bedste hold. Men et godt fightende Dybbøl-hold holdt spænding i kampen til sidste minut via godt forsvarsspil og til tider giftigt kontraspil. Jublen kunne bryde løs efter en anden halvleg som gik hele 4 minutter over normal tid. En ekstraordinær dag med en ekstraordinær indsats kræver et ekstraordinært referat.

Hodet i finalen var:

Keeper Maria Skræddergård: sikker sidste skanse, fine indgreb og stærk i mand mod mand bl.a. på friløber i 2.halvleg.
Venstre back Simone Nørgård: Kæmpe indsats af Simone. Samtidig dygtig til at deltage i spillet fremad banen.
Centerforsvar Rikke Ågård: Svingende kamp af forsvarskæmpen, men med kæmpevabler på begge fødder så leverer Rikke en indsats udover det man kunne forvente. Godt kæmpet !!!
Centerforsvar Camilla Rosenberg Madsen: Stærk i nærkampe og spiller sig fint ud af pres i flere situationer. Flot kamp.
Højre Back færste halvleg Stine Nielsen: Stærk i nærkampe og godt spillende. Fik det sidste kvarter på midtbanen, hvor hun var med til at stabilisere holdet de sidste 15 minutter. Godt gået.
Høje back i 2. halvleg Katrine Andreasen: Flot halvleg af Katrine. Stærk i nærkampe og kanon fight. 
Højre kant Maja Skou Larsen: God kamp af Maja, som var stærk i kombinationsspillet og bidrog specielt i første halvleg til flere farlige situationer.
Central midt Nicoline Lund: Flot fight og stærkt spil. Kæmpe indsats så længe kræfterne slog til.
Central midtbane og i dagens anledning anfører Mariia Juelsgård: Dobbelt målscorer og gik forrest som en anfører skal.
Venstra kant Laura Hedegaard: Stort løbearbejde, god fight og et par behjertede afslutninger i først halvleg.
Angriber Ulrikke Linde: Ulrikke huserer normalt på Venstre kant. I dagens 4-4-2 opstilling omskolet til angriber. Kæmpe Løbearbejde og oplæg til 2-1 målet. flot sæson af Ulrikke.
Angriber Kristine Dueholm: Kri viste landsholdsklassen med flot mål og flot oplæg. Stærk i opspillet og kæmpe løbeindsats.
Højre kant i 2. halvleg Nanna Stokvad: Rigtig god kamp af Nanna. god i pasningsspillet og med i flere farlige angreb i 2. halvleg.

Spillerne som ikke var med i finalen, men var med til at gøre finalen mulig i løbet af den flotte sæson som gik forud:

Målmand Louise Skydt: Sæson plaget af skader, men absolut godkendt indsats i de kampe hun nåede. Spændende ny spiller i truppen.
Centerforsvar Rikke Madsen: En af holdets bedste set over hele sæsonen. Højt bundniveau, god til at placere sig rigtigt. 
Venstra back Cecilie Dræby: Fysisk stærk og hurtig venstr back. Holdets anfører det meste af sæsonen.'
Højre Kant Sisse Møller: Ny spændende spiller i Lemvig GF, Meget stærk og målfarlig gennembrudsspiller.
Angriber Freja Klitgård: fast inventar på U16 og U17-landsholdet. Hurtig, målfarlig og stærk angriber.
Midtbane Emilie Hove: Bomstærk midtbanespiller. Stærk i nærkampe og skudfarlig.
Kant Mia Mikkelsen: Gennembrudsstærk og målfarlig kant. 
Højre back Camilla Sørensen: Teknisk stærk og spilende højre back. 

Tillykke til pigerne og holdets trænere Ole Nørgård og Keld Østergård med den flotte sæson og prikken over i-et idag med JM-titlen.
Freja og Kristine til Nordic Cup med U16-landsholdet 10-06-2014
Vi er i pigeafdelingen meget stolte af, at vi har hele 2 spillere med på U16-landsholdet. Freja er efterhånden en erfaren spiller omkring U16 og U17-landsholdet, medens Kri efter et par træningssamlinger har vist sig så flot frem, at hun nu har mulighed for debut på landsholdet.

Til Nordic Cup skal landsholdet møde Finland, Tyskland og Norge.

Det er en fornøjelse, at DBU har fået øjnene op for kvaliteten i U18-truppen i Lemvig, og det er et skulderklap til hele truppen, at vi har et træningsmiljø og niveau som kan udvikle landsholdsspillere. Det vidner om høj niveau hos alle i truppen.

Vi glæder os til at følge Kri og Freja til Nordic, men også inden da i de sidste turneringskampe og et par forhåbentlig spændende JM-lkampe inden da.
Meget sikker 4-1 sejr over Lyseng 01-06-2014
Lemvig-pigerne startede som lyn og torden. Ulrikke Linde fik stor chance allerede i første minut, men var ikke lige helt skarp i kampens begyndelse. Hun fik en lignende chance kort efter, som ogs blev brændt. Så det lignede en dag med stolpe ud fra Ulrikke. Kampen blev indledt med total-dominans af hjemmeholdet. Derfor var det noget ufortjent at Lyseng kunne bringe sig på 1-0 anden gang de var over midten.

Det fik bare hjemmeholdet til at øge presset, men Lyseng stod flot i forsvaret. Først i halvlegens sidste mniutter kom der helt åbne chancer. En meget aktiv Sisse Kragh på Højre kant slog ent godt indlæg, som målmanden kun kunne halvklare. Ulrikke var hurtigst over riposten og fik dermed hul på målscoringen.

Første halvleg bød på flere behjertede forsøg fra Mia Mikkelsen, Maria Juelsgård,Freja Klitgård og Kristine Dueholm, men trods kæmpe overtag i spil og chancer så blev pauseresultatet 1-1

Pigerne skærpede koncentrationen fra 2. halvlegs start. Ulrikke Linde scorer et flot mål, hvor hun selv dribler sig flot fri på venstrekanten. Hun er hårdt presset og vælger så en yderst effektiv og effektfuld stivtå, som efterlod målmanden chanceløs. Flot mål.

Kort efter blev det endne flottere. Ulrikke får en fin stikning på midten af banen. Tar et par træk og banker så bolden flot ind fra ca. 20 meter. Sikken revanche efter en lidt uheldig start på kampen.

Lemvig-overtaget fortsatte. Kristine Dueholm i front var meget aktiv og burde have haft mindst et mål og en assist ud af sine anstrengelser. Det kommer næste gang.

Istedet scorer Freja Klitgård til 4-1 da hun løber fra forsvaret og udplacerer målmanden stensikkert. Oplægget fra Maria Juelsgård.

Kampens spiller bliver Rikke Madsen. Styrmanden i forsvaret var velspillende og viser gang på gang højt niveau med sin placeringsevne.

Med sejren blev holdet puljevinder, da Vejle Boldklub var så venlige at vinde 1-0 i Silkeborg. Silkeborg var det eneste hold som kunne nå os. Nu er der 2 kampe til at finjustere og få truppen helt trimmet til JM-kampene - det bliver spændende !!
U18 vinder 4-3 over Vejle Boldklub i drama 24-05-2014
Fantastik at være tilskuer til en topkamp i mesterrækken i VB-parken.

Værterne som inden kampen havde 6 point op var meget opsatte på at Lemvig-pigerne skulle tomhændet hjem fra Vejle. Første halvleg var meget intens og med masser af nærkampe og intensitet.

Vi var umiddelbart bedst spillende, men må erkende at Vejles lynhurtige angriber gav os en del kvaler i hele kampen. Det gjorde også, at de kom foran med både 1 og 2-0 inden vi kom på tavlen. Første mål scorer Ulrikke Linde efter et godt løb i dybden, hvor Maria Juelsgård havde lagt den helt rigtige aflevering.

Netop som vi troede at vi var ved at komme ovenpå, så slog Vejle endnu engang contra på os. Den dukkert kom vi dog også over. Freja Flitgård erobrer bolden på midten af banen og sender Maja Skou Larsen afsted med en flot aflevering. Maja sætter flot tempo og viser stort overblik, da hun istedet for den hårde flade aflvering ind foran mål spiller bolden skråt tilbage til Freja, som var løbet flot med i feltet. Freja udplacerer målmanden og reducerer til 2-3.

Et trods alt acceptabelt udgangspunkt for 2. halvleg. Der starter vi bedst og kommer til flere chancer. Ligeså stille fighter Vejle sig dog tilbage i kampen, som igen står og vipper med indædt fight fra begge mandskaber. Anfører Cecilie Dræby og Rikke Madsen i forsvaret viste i den periode en beundringsværdig indstilling og var med til at holde Lemvig inde i kampen. Udligningen til 3-3 falder med ca. 15 minutter igen. Det var en nøjagtig kopi af målet til 1-2, denne gang var det blot Emilie Hove som laver en rigtig fin aflevering til Ulrikke som flot omsatte det fine oplæg til 3-3.

Vi slutter kampen med overtaget, men var så småt ved at stille os tilfreds med det ene point, som kampen nu udvikler sig. Men Maria Juelsgård ville det anderledes - hun modtager en contra efter et godt genpres fra vores nye topangriber Camilla Rosenberg Madsen. Maria tager et par træk med bolden og brager den så op i målhjørnet fra 25 meter. Med 2 minutter igen så var jublen selvfølgelig kæmpe stor.

En kamp som begge hold havde stor ære af. Skulle der være en vinder, så var det fortjent at det blev os.

Igen en dag hvor alle yder det forventede, men mange yder mere. Det er altså flot med det program som Lyngs-pigerne har på efterskolen og andre hjælper omkring senior, at der så kan mobiliseres en vilje og spil som idag.

Kampens spiller i min optik bliver Cecilie Dræby. Ulrikke med et fantastisk løbepensum kunne også være et emne. Simone Nørgård spiller flot kamp på højre backen - vores midterforsvar kæmper med Vejles dygtige angriber hele kampen på forbilledlig vis - MEN  det skal være Cecilie fordi hun løftede holdet da Vejle var på vej tilbage midt i 2. halvleg. Her gik anføreren forrest med fight og flot spil.

Næste kamp for holdet er hjemme søndag d. 1.6., hvor Lyseng kommer på besøg.
4-1 sejr over Horsens 17-05-2014
U18-holdet er rigtig godt spillende for tiden, og idag måtte Horsens rejse hjem med et 4-1 nederlag.

Lemvig-pigerne lagde et markant pres over hele banen, og det resulterede i flere chancer. Blandt andet en serie af hjørnespark. Først serverede Cecilie Dræby et rigtig godt indlæg på hjørne, som Camilla Rosenberg netop ikke nåede frem til. Det resulterede i et nyt hjørne, som Maria Juelsgård lagde flot ind, og denne gang scorede Camilla med et flot hovedstød til 1-0.

2-0 målet blev scoret af Ulrikke Linde. Hun modtager bolden på venstre kant, hvor hun flot afdribler sin direkte modstander. Dernæst sætter hun turboen til og løber simpelthen fra forsvaret før hun til sidst elegant prikker bolden rundt om keeperen. Suoer mål.

3-0 målet blev scoret på et flot langskud af en veloplagt Freja Klitgård. 

Generelt en meget fortjent føring i pausen. Der blv spillet rigtig fint rundt på hele banen, og forsvaret afviste ethvert tilløb fra Horsens.

En del rokeringer i pausen betød, at spillet ikke lige flød helt så flot fra starten af 2. halvleg. Lemvig var dog stadig dominerende på banen. Horsens kommer dog på 1-3 på et langskud, hvor Maria Skræddergård blev fanget lidt langt ude af sit mål. Skrædder stod ellers en fin kamp, og var solid som den sidste markspiller når der var behov for det.

Det bliver 4-1 på et rigtig flot mål. Freja stikker Kristine Dueholm, som efter et par gode træk lægger bolden flot af til Freja, som dermed blev fri midt for målet. Det udnyttede Freja stensikkert.

Kort efter gentager situationen sig. Kri og Freja kombinerer sig flot igennem, og denne gang er det Kri der får chancen. Afslutningen siider desværre lige på målmanden, så Kristine fik ikke lige sat prikken over i-et på en dag hvor hun arbejdede stenhårdt og fortjent udnævnes til kampens spiller. Igen er det dog bemærkelsesværdigt, at alle piger er 100% klar til kamp. Således var Maja Skou Larsen en solid højre back, selv om det nok er føste gang hun spiller den position. Holdets alt mulig-lkvinde Ulrikke Linde fik vst at hun også kan spille venstre back. 

Næste kamp for holdet er mod Vejle boldklub lørdag d. 24.5. kl. 11.30 i Vejle.
Super sejr i Viborg 12-05-2014
U18-pigerne var mandag d. 12.5. på en svær opgave i Viborg. Team Viborg har en af Danmarks stærkeste U18-truppe og vi vidste på forhånd at selv om det var 2-holdet fra Viborg vi skulle møde, så ville det blive kamp til stregen.

Vidste vi det ikke inden, så gjorde Viborg-pigerne det klart allerede efter 2 minutter. De havde 2 meget hurtige angribere i front, som voldte os lidt problemer og efter 2 minutter stikker den ene af dem afsted og lopper elegant bolden over en chanceløs Maria Skræddergård i målet.

Resten af halvlegen blev en lang fight om overtaget. Vi spillede det pænste fodbold, men vi kom aldrig frem til de helt store afslutninger.

I pausen gav pigerne håndslag på fortsat fight og lige en spids mere koncentration i afleveringsspillet. Det gav bonus efter ca. 5 min., hvor højre kant sisse Kragh blev sendt afsted i dybden. Viborg-forsvareren fulgte godt med, men måtte til sidst begå straffe for at holde Sisse fra afslutningen. Det omsatte Freja Klitgård usvigelig sikkert.

Ulrikke Linde lavede igennem hele kampen et kæmpe løbearbejde. I 2. halvleg blev der lidt mere plads, og det udnyttede Ulrikke til et par afgørende momenter. Først overløber hun sin direkte modspiller og prikker elegant bolden rundt om keeperen til 2-1. Nogle minutter senere er hun igen på færde og slår denne gang et godt fladt indlæg. Der kæmpes hårdt om bolden i det lille felt, og Kristine Dueholm får tilsidst prikket bolden i mål til 3-1.

Dermed syntes kampen afgjort, men Viborg blev ved med at bide fra sig. De får et hjørnespark, hvor de lykkes med et hårdt pres på indlægget og dermed reducerer de til 3-2 med 6-7 minutter igen.

Jublen var derfor stor, da Sisse Kragh kort efter får en god stikning fra Maria Juelsgård. Hun tager et træk og brager så bolden op i nettaget og afgør derfor definitivt kampen til vores fordel.

En rigtig god fodboldkamp med masser af nærkampe og specielt i 2. halvleg også meget flot spil gav os 3 fortjente point med til Lemvig. Viborg havde stor ære af kampen med en kanon indstilliing, men specielt i 2. halvleg lykkedes vi fint med kombinationerne og kom dermed frem til de gode afslutningsmuligheder og dermed også målene.

Alle yder en flot præstation på dagen, men kampens LGF-ere må blive Maria Juellsgård som gik forrest i alle 80 minutter og Ulrikke Linde som også ydede flot i 80 minutter, men specielt i 2. halvleg også gjorde rigtig ondt på Viborg-forsvaret.

U18 spiller næste gang lørdag hjemme mod Horsens. Kampen spilles kl. 14.00. 
4-1 sejr over Vejle Boldklub 21-04-2014
Det var et tændt hjemmehold,som fra kampens start presede gæsterne i bund. Specielt i højresiden, hvor Sisse Møller gav sin direkte modspiller overarbejde det meste af kampen. Sisse er kommet i vinterpausen fra Thisted og debuterede i Horsens sidste weekend. Sisse bidrager flot til truppen med stor energi og gennembrudskraft.

Trods et markant pres og 3-4 100% chancer i løbet af halvlegen, så skulle der spilles næsten 40 min inden Freja klitgård fik scoret. Mia Mikkelsen slog et knaldhårdt hjørnespark, som Freja fint flugter i nettet,

2. Halvleg fortsætter presset og målet til 2-0 scorer Ulrikke Linde efter godt forarbejde af Freja Klitgård. Derefter spiller lgf i undertal i 10 min hvor Vejle kommer til et par chancer. Louise Skydt i målet er også ny på holdet, hvor vi nu har 2 dygtige målmænd i truppen. Louise fik rigtig fin debut på holdet, hvor hun bl.a. afviste fint i den nævnte undertalsperiode.

Freja Klitgård som spiller en rigtig god kamp slider sig fri til en friløber og scorer til 3-0. Derefter scorer Vejles hurtige angriber et fint mål til 1-3 inden Freja lukker og slukker med et hovedstødsmål til 4-1 på godt indlæg fra Camilla Sørensen.

Hele holdet yder flot præstattion og sejren kunne med lidt større effektivitet godt være blevet et mål eller 2 større. Dagens spiller må blive Freja, som udover at være involveret i alle mål også lavede et kæmpe arbejde for holdet.
3-0 sejr i sæsonåbning i Horsens 13-04-2014
U18-pigerne åbnede sæsonen med udekamp i Horsens.  Det blev en lidt typisk første kamp, hvor spillet ikke ramte de helt store højder. En kraftig vind og meget ujævn bane gjorde det vanskeligt for begge hold. Første halvleg var meget hård fysisk fight, men med klart overtag til lemvig-pigerne. Chancer kom der imidlertid ikke ud af anstrengelserne.

De kom til gengæld i 2. Halvleg, hvor lemvig  med et skifte fra 4-5-1 til 4-4-2 fik presset Horsens yderligere i bund. 2 min ind i 2. Halvleg gav det bonus. Ulrikke Liinde og Mia Mikkelsen kombinerede sig flot igennem på venstrekanten og ulrikke scorer sikkert med et fladt skud. 2-0 målet scorer Emilie Hove med et brag af et langskud. Freja Klitgård er oplægger da hun lægger bolden fint af til Hove, som brager bolden i målhjørnet fra 25 meter. Kort efter bliver det 3-0. Simone Nørgård lægger et frispark ind i feltet, som nicoline Lund ihærdigt jagter og scorer fra kort afstand.

Flot fight af alle pigerne, men fremhæves skal Rikke Aagaard og Rikke Madsen som spillede rigtig godt i midterforsvaret. Holdet spiller hjemme 2. Påskedag kl 1300 hvor Vejle B kommer på besøg. De vandt deres første kamp 4-1 mod team Viborg, så det tegner til et spændende opgør.
Fodbold Piger:




Læs mere om Cookies her
LGF - Lemvig Stadion - Vesterled 2 - 7620 Lemvig - CVR 18512416